fbpx

Find lykken i hverdagen!

Vi jagter lykken og mange tror, at lykken ligger i vores præstationer og arbejdsmæssig succes. Det kan drive os ud i stress og  – ulykke.

Hvor lykkelige vi føler os, er ikke kun afhængig af, hvordan vi selv har det, men også hvordan vi forestiller os, andre har det. For vi måler os selv op imod andre. På Facebook fx er der en tendens til, at det er glansbilleder, vi udstiller – det er den polerede overflade, vi viser frem: Forfremmelsen, de nybagte boller, de tændte stearinlys, den lækre mad. Vi udstiller ikke det beskidte vasketøj, de umulige teenagere eller frustrationen over et l….-job – og vi vil ikke se på andres. Og får vi ikke andre anderkendelse med en masse likes, så bliver det en dårlig dag.

Vi har svært ved at stå ved, at vi også kan være ulykkelige. – Det er svært at erkende at sygdom, død, lidelse og ulykke også er en del af livet.

Og hvad er lykke for dig? Er det de store arbejdspræstationer, sommerhuset ved vandet eller den lækre bil? – Den slags kan måske give en kortvarig lykkefølelse.

Men den lykkefølelse der sætter sig i marv og ben på os, handler om noget helt andet! Det handler om relationer, kærlighed, dybe øjeblikke, hvor vi finder ro med os selv.

Og det kan vi finde i hverdagen – hvis vi gør os umage. Så drop hverdags-eskapismen – og find lykken i det, der er.

Og hvis stressen har lagt sig som en dyne, som du ikke kan se lykken igennem – så få gjort noget ved det – og skal du have hjælp, kan du læse mere om mine stresscoachingforløb her.

Skriv et svar