fbpx

Lyver du? – Stop og vær dig selv!

Jeg har igennem mit liv kendt en del mennesker, der lyver. Lyver og foregiver fx at være sådan en, der læser avis hver dag og bruger aftenerne på dybsindige sort-hvid film.

Det var ikke sandheden, men de følte bare, de burde være sådan nogen.

De følte, at det var forkert, at de hellere ville se en underholdende, let film (der ikke var sort/hvid) end at læse en bog eller avis.

Og til tider har jeg selv gjort det – løjet og foregivet altså.

For mig selv handlede det bla. om, at det var forkert, at jeg bandede. Eller at jeg har gået på mange museer, så folk kunne tro, jeg var kulturel, begavet, sofistikeret og spændende – og ikke bare Mette-Medium. Af samme grund har jeg også læst Weekendavisen – ikke at der er spor i vejen med Weekendavisen – svært imod – men det var min primære bevæggrund for at læse den, der var forkvaklet.

Jeg er nu så lettet over at kunne sige lige ud, at jeg virkelig keder mig på 8 ud af 10 museer, og derfor nøje udvælger dem, jeg besøger i stedet for som tidligere, bevidstløs at trave fra det ene kedelige museum til det andet, når jeg fx var på storby-ferie. Jeg abonnerer heller ikke længere på aviser. For jeg gider ikke læse dem! Og jeg har det så fint med det. Og mit sprog – banderiet og min midtsjællandske dialekt – hold nu op! – Det er jo en stor del af mig – og det er jeg glad for. Men sådan har det ikke altid været.

Hvad har det nu med stress at gøre?

Ret meget faktisk!

For hvis vi ikke kan mærke, hvem vi er, handle derefter og rent faktisk selv føler vi er fantastiske, så synes andre det heller ikke. Når vi ikke tør være os selv, så bliver vi tromlet og får sagt ja til alt for meget.

Læs mere om mine ydelser, der kan hjælpe dig ud af eller uden om stress her.

PS:

Og meld dig til mit nyhedsbrev og få mere om stresshåndtering og det gode liv direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig her.

Skriv et svar