fbpx

Siger du ja til andre på bekostning af dig selv?

Meget ofte siger vi ja til andre på bekostning af os selv.

Måske siger vi ja til noget, der ikke er godt for os, fordi vi gerne vil være søde og hjælpsomme mod andre.

Det er ok at sige ja til andre, men det er vigtigt at sige ja til dig selv også.

Tid er en demokratisk ressource – vi har alle 24 timer i døgnet – kun 24 timer. Og for at prioritere os selv højere og dermed bruge mere tid på os selv, så er der ofte noget, vi må vælge fra.

Hvis du gerne vil gå en tur hver dag og også vil meditere, så er der andet, der skal vælges fra, så du har tid til at gøre det, der er vigtigt for dig.

Ofte kan vi få ekstra tid, hvis vi slukker for TV’et. Hvis du fx slukker TV’et kl. 20.00 og går i seng kl. 22.00, så får du to timer hver aften, hvor du fx kan nå både at gå tur, meditere eller læse en god bog.

Men hvordan får vi så ”puttet” os selv ind i de 24 timer på en bedre måde?

De bedste værktøjer til at få prioriteret sig selv er at skære fyldet fra – fx at slukke for dit tv og bruge den tid du får til rådighed til selvforkælelse.  Se mere om at skære fyldet fra i et andet blogindlæg her.

En anden måde er at få de vigtige aktiviteter ned i kalenderen og så styre efter det.

Hvis du f.eks. gerne vil gå til dans to gange om ugen, fordi det er vigtigt for dig, så sæt de to gange dans om ugen ind i din kalender, så den tid er blokket og du ikke fylder andet i kalenderen der.

Jeg holder fx et ugentligt møde med mig selv. Der planlægger jeg næste uges gøremål – og der får jeg sat fx mine ugentlige træningsaftener i kalenderen som det første og så lægger jeg alle de andre aktiviteter ind bagefter. På den måde får jeg de fleste uger trænet det antal gange, jeg har besluttet mig for og som er godt for mig. Jeg har også valgt ikke at se ret meget TV.

Ved at sige Ja til dig selv, viser du dig selv respekt og tager dig selv og dine behov alvorligt – og det er et godt udgangspunkt for at modstå stress.

Vil du ha’ mit nyhedsbrev med flere tips til håndtering af stress direkte i din indbakke – så tilmeld dig her.

Skriv et svar