I vores samfund, hvor mange har en holdning om, at vi skal være forandringsparate og fokus konstant er på effektivitet, er Xander’s sang “Spild tiden” sød musik for den eftertænksomme lytter:
“Spild tiden med mig, nyd livet med mig, lige om lidt er vi væk”
Jeg har selv haft det her med pludselig at risikere at være væk, tæt inde på livet.
Tilbage i 2008 fandt jeg ud af, at der er et “grimt” gen i min familie, der – hvis jeg havde genet – med stor risiko ville gøre, at jeg fik brystkræft. Og risikoen for at dø af det var stor – sådan var det nemlig gået for flere kvinder i familien. Jeg valgte at få vished om, hvorvidt jeg havde genet eller ej, og blev testet. Mens jeg ventede på testsvaret, gik der mange tanker igennem hovedet på mig: Jeg ville have fjernet både bryster og underliv, for at gardere mig mest muligt! Et par voldsomme beslutninger at tage i en alder af 45 år.
Men – heldigvis så viste det sig, at jeg ikke havde genet! Jeg var lykkelig og lettet, for så kunne jeg aldrig få brystkræft, troede jeg. Og det troede jeg, fordi jeg på alle måder levede et sundt liv – havde aldrig røget, drak kun til festlige lejligheder, dyrkede motion og sund mad, og fik også vitaminer til hjernen. Så jeg fejrede testresultatet med en drømmetur til Nepal – fantastisk tur forøvrigt!
Men – det var i 2008. I sommeren 2010 fik jeg konstateret brystkræft! – BRYSTKRÆFT!!!??? Det kunne ikke passe – jeg havde jo ikke genet! Nogen måtte ha’ taget fejl – enten de læger, der havde taget gentesten – eller de læger, der havde fundet kræftknuden! Mange frustrationer senere måtte jeg acceptere det faktum, at man godt kan få brystræft, selvom man ikke har et “brystkræftgen” og desuden altid har levet sundt. Et langt og kedeligt forløb startede med operation, kemoterapi og strålebehandling, men jeg kom hel ud på den anden side og er på trods af endnu 2 år med halvårlige kontrolbesøg på hospitalet, erklæret fri for kræft.
Jeg synes, jeg er kommet godt videre efter at ha’ stået og kigget ind i mørket uden at vide, om jeg ville opleve, min dengang 9 årige søn vokse op og blive til den fantastiske unge mand, han er i dag. Og jeg er ikke kun kommet hel ud af forløbet – jeg er også kommet styrket ud.
For jeg værdsætter livet og det forhindringsløb, livet nu engang kan være, på en anden måde nu.
Så husk at spilde tiden på den gode måde.
Sæt farten ned, spild tiden på dig selv og dine kære.
Vær tro mod dig selv og nyd livet – du har kun det ene!
