fbpx

Stress hos børn og unge

Stress er ikke kun er en tilstand, voksne kan komme i. Børn og unge kan også få stress.

Når børn og unge viser tegn på stress, er det fordi de er overbelastet på den ene eller anden måde.

Børn og unge fungerer fysiologisk ligesom vi voksne gør og får derfor også stress, når de udsættes for længere tids pres.

Men hvad er det så, der især presser børnene og som de ikke får den fornødne hjælp til? Hverken forældre eller øvrige voksne omkring dem, har jo noget ønske om at skabe stress hos børnene. Tværtimod.

Årsagerne er mange og individuelle, da børnenes personlighed, ligesom voksnes, spiller ind, når man taler om robusthed og modstandskraft.

Det er ikke ualmindeligt, at børn bliver stressede f.eks i forbindelse med:

  • Skilsmisse
  • Mobning i skolen
  • Flytning
  • Skoleskift
  • Eksamen
  • Uro eller utryghed i hjemmet
  • Mange skift og forandringer i hverdagen
  • Sociale eller faglige problemer i skolen
  • Store forventninger fra omgivelserne eller fra dem selv

Børns stresssymptomer

Børns stresssymptomer er meget som de voksnes, men adskiller sig alligevel lidt, idet nogle symptomer er hyppigere i forskellige aldre.

Mindre børn – børnehavebørn og dem, der lige er startet i skole klager ofte over diffuse mavesmerter centreret omkring navlen og nogen lider måske af forstoppelse. Lidt ældre børn klager oftere over hovedpine. Fælles for mange børn i alle aldre er manglende overskud og generel tristhed. Mange ryger ud i konflikter, har svært ved at høre efter og huske, hvad der f.eks. er blevet undervist i og deres humoristiske sans minimeres. Især overskuddet til at kunne have en humoristisk distance til sig selv er ofte væk – altså at kunne grine af sig selv eller bruge selvironi. Børnene giver ofte udtryk for lidt at have opgivet. De har qua deres alder og opvækst få erfaringer med at håndtere svære situationer, de måtte støde på i hverdagen. De få erfaringer er måske ikke tilstrækkeligt til at give dem den fornødne støtte til, at de kan eller tør tro på, at situationen kan ændres. De forsøger så at håndtere livet så godt de kan. For nogen lykkes det, for andre viser belastningerne sig som adfærdsmæssige og/eller fysiske symptomer.

Man skal være opmærksom på følgende adfærdsændringer:

  • Tristhed og lettere til tårer
  • Irritabel / opfarende/ humørsvingninger
  • Føler sig ikke god nok
  • Opmærksomhedskrævende
  • Indre og ydre uro
  • Udtrykker bekymringer
  • Beklager sig mere over skole, venner, søskende
  • Manglende koncentration
  • Manglende overblik / glemsomhed
  • Trækker sig socialt og fra aktiviteter, der plejer at give dem glæde
  • Overansvarlig
  • Angst- eller frygtreaktioner

Og de fysiske stress-symptomer hos børn kan være:

  • Mavepine
  • Hovedpine
  • Afføringsproblemer
  • Ændret spisemønster – spiser for lidt eller for meget
  • Ændret søvnmønster og svært ved at falde i søvn
  • Ledsmerter
  • Kvalme
  • Forværring i kroniske sygdomme
  • Nedsat immunforsvar
  • Træt og uden energi

Støtte og mestringsstrategier

Især oplevelsen af at være isoleret og udenfor fællesskabet har dybtgående alvorlige konsekvenser for børn.

Her slår det igennem, at vi er flokdyr og vi føler os naturligt meget sårbare, hvis vi oplever, ikke at være en del af en flok.

Når børnene har rakt ud efter hjælp, men ikke fået den, giver de måske op.

Her hjælper det at give barnet en fornemmelse af, at de ikke er alene, at andre også kan have det som dem, og at der er hjælp at hente. – At de får oplevelsen af, at det ikke længere står alene i kampen, men at der er voksne omkring det, der støtter, lytter og hjælper, når livet bliver for indviklet. Og desuden hjælper dem med ting, de kan gøre, når livet bliver for svært, så de får en oplevelse af, at de selv har indflydelse på situationen.

Vil du have mere inspiration direkte i din indbakke, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her.

Skriv et svar